Spring til indhold

Hvem er vi?

CBMC Group er en lille rådgivende ingeniørvirksomhed med stor viden og erfaring inden for vand, miljø og specielt klimatilpasning. Vi skiller os ud ved at udvikle og anvende vores egen unikke teknologi og egne tilgange til dynamisk modellering af oversvømmelser og til risikokortlægning.


Vores effektive metode til integreret modellering af oversvømmelser på overfladen med strømninger i afløbssystemet gi’r os mulighed for hurtigt og effektivt at gennemføre beregninger af de samfundsøkonomiske effekter af investeringer i klimatilpasning.

Den unikke kombination af teknologi og metode gi’r også helt nye muligheder for at evaluere effektiviteten af spændende nye løsninger til f.eks. vandparkering, genopretning af vådområder, flerlags sikkerhed mod oversvømmelser fra hav, å eller skybrud og andre innovative idéer til samspil mellem klimatilpasning og varetagelse af hensyn til naturen.

I vores tid som selvstændige rådgivere har vi gennemført en række projekter i samarbejde med kommuner og forsyningsselskaber i alle dele af landet med fokus på risikokortlægning, klimatilpasningsplanlægning og oversvømmelsesberegninger.

Vores lave omkostninger, store praktiske erfaring, innovative tilgang og vores netværk af dygtige partnere gør os til et oplagt alternativ til hyldevarer hos de store i branchen. Kontakt os gerne, hvis I kunne tænke jer en uforpligtende snak om jeres udfordringer og idéer.

Erland B. Rasmussen, ebr@cbmcgroup.com, har mere end 30 års indgående erfaring med projektledelse, software udvikling og digital transformation i vandsektoren. Han har beskæftiget sig med alle aspekter af vand og miljø, herunder analyser, planlægning og operationelle vinkler inden for klimatilpasning, oversvømmelser i byer og fra kyster, vandressourcer, miljøvurderinger såvel som kystzone planlægning. Han var en hoveddrivkraft bag udviklingen og udbredelsen af MIKE-produkterne indtil 2017. Stiftende partner i CBMC Group i 2019.

Jørgen Bo Nielsen, jbn@cbmcgroup.com, har mere end 35 års erfaring fra vandsektoren. Han har været ansvarlig for praktiske projekter såvel som software udviklingsprojekter med fokus på vand, miljø og klima i Danmark såvel som internationalt. Projekterfaringen inkluderer vand i byer, vandressourcer og grundvand såvel som vand på kyster og i havet. Han var en hoveddrivkraft bag udviklingen og udbredelsen af MIKE-produkterne indtil 2017. Stiftende partner i CBMC Group i 2019.